R a b a t t a

Påskeeventyr i Danmark: Her kan du tage på tur


Rabatta blog billede

Hvad bringer påsken i danmark? - Rabatta.dk

OBS: Blog indlægget indeholder affiliate links som betyder, at der ved køb gennem disse links betales en kommission til Rabatta.

Her kan du tage på en spontan tur i påsken

Påsken er for mange danskere lig med påskeæg, gækkebreve og hyggelige aktiviteter med familien. Igen i år er ikke alt som det plejer - vi skal nemlig stadigvæk holde vores påskeferie indenfor de danske grænser, hvilket udelukker spontane getaway-ture til europæiske storbyer. Men kigger man sig om i det danske land, så er det faktisk også til at få øje på et sted eller to, hvor man godt kunne nyde sin ferie.

I det her indlæg giver vi dig tre bud på, hvor du kan rejse hen i påsken, hvis du gerne vil på en lille opdagelsesrejse. Desuden har vi et par rabatkoder til DanCenter, hvis du vil en tur i sommerhus - du kan finde den ved at hente Rabatta her.

Klitmøller og Nationalpark Thy

Helt oppe i det nordvestlige hjørne af Danmark ligger den danske surf-hovedstad, Klitmøller. Her bruger de danske surfere en stor del af deres vågne timer på at surfe på bølgen blå - og du kan gøre det samme. Det er nemlig muligt at leje udstyr og booke surf-undervisning, så du selv kan prøve kræfter på vestkystens bølger.

Er du ikke til vand, så findes der også andre storslåede oplevelser i området. I Nordvestjylland finder du nemlig også en af de største naturreservater i Danmark. Her findes et hav af forskellige dyr og planter i det flotte landskab, hvor vandreture er oplagt. Derfor er Klitmøller og Nationalpark Thy et ideelt sted at tage hen, hvis man gerne vil på eventyr i påsken.

Det Sydfynske Øhav

Det Sydfynske Øhav er også en fantastisk mulighed for at få en på opleveren. Her kan du tage på et vaskeægte øhop, hvor du ser de forskellige smukke øer, der er beliggende i havet omkring Sydfyn. Hele tolv fantastiske øer er det muligt at se på din rejse - heriblandt Langeland, Lyø, Thurø og Ærø. Så hvis du savner at rejse fra ø til ø og bo et nyt sted hver dag på din ferie, så er Det Sydfynske Øhav helt sikkert et eventyr, du bør prøve. 

Smilets By

Hvis du er til storbyferie, så har vi også et forslag til dig. Hvad med et smut til den jyske hovedstad - Smilets By, Aarhus. Her kan du opleve et væld af forskellige seværdigheder (der ikke er lukket for tiden) og ellers benytte dig af de mange shoppingmuligheder, som Aarhus byder på.

Tag en tur i botanisk have, slå et smut forbi Møllestien eller brug din tid i de mange butikker på Strøget, som endelig har fået lov at åbne igen. Der er uendellge muligheder for at få en hyggelig tur i Danmarks næststørste by i påsken. Desuden kan man jo kombinere sin tur til Aarhus med at leje et sommerhus på Djursland - så man både har storbyferie og sommerhusferie i én og samme tur.

Simon Blog Rabatta
Simon Om Forfatteren

Simon har medansvar for marketing og forretningsudvikling. Han arbejder bl.a. med strategi, visuel identitet og kommunikation af Rabattas brand.